Sara Asks: 10 tips når dit barn ikke vil spise

Bekymrer du dig om, hvorvidt dit barn får nok mad og næring? Om portionerne er for små eller variationen for ensformig? Så er du ikke alene! Faktisk er det en af de mest almindelige bekymringer blandt småbørnsforældre. Men der findes nogle små tricks, man kan afprøve, som på sigt kan gøre en stor forskel – især hvis man får styr på, hvad der ligger bag. Her har vi samlet nogle almindelige årsager – og tips til, hvad du som forælder kan gøre. Hvad passer på dit barn? Nogle gange kan der være flere ting på spil samtidig, eller forskellige ting i forskellige perioder, så gem gerne listen og vend tilbage, hvis du får brug for at ”fejlsøge” igen.

1. Prøv at time det, så barnet er tilpas sultent

Okay, vi starter med noget, der måske virker indlysende. Sult og mæthed – de to modsætninger, der styrer os mennesker i forhold til at få den rette mængde mad. Børn har generelt en bedre regulering af sult og mæthed end vi voksne. Vi voksne spiser ofte af andre grunde end ren sult: fordi det smager godt, fordi andre spiser, eller fordi vi ved, vi bliver sultne senere, hvis vi ikke benytter lejligheden. Børn derimod, vælger som regel ikke at spise, hvis de ikke er sultne – og det er som regel helt fint! Så det første tip er: prøv at time måltiderne, så dit barn er tilpas sultent, når det er spisetid. Det kan f.eks. være nødvendigt, at der går 2–3 timer fra barnet har fået et mellemmåltid, til aftensmaden 

En almindelig misforståelse er, at børn skal spise fem gange om dagen. Det er rigtigt, at det ofte passer fint at tilbyde mad fem gange dagligt – f.eks. morgenmad, frokost, aftensmad og et par mellemmåltider – men barnet behøver ikke spise det, der bliver serveret. Det vigtige er, at barnet får muligheden. Tænk på det sådan, at du som forælder bestemmer, hvad der bliver serveret, og barnet bestemmer, hvor meget og hvad det vil spise. Nogle gange bliver det måske mere, andre gange mindre – og det er helt, som det skal være.

2. Se om barnet gerne vil bestemme mere selv

Børn er forskellige, når det kommer til, hvor meget de vil styre deres spisning selv. Nogle lader sig gladeligt made med ske det første år, men omkring 1-årsalderen lukker de munden for alt, de ikke selv har taget fra fadet. Andre vil bestemme selv helt fra starten – og egentlig er det jo også sådan, babyer spiser ved brystet: de tager, når de vil have, og slipper, når de er færdige. Hvis man kan finde en måde at efterligne den selvstændige spisning på, er det fantastisk! For babyer kan det handle om baby led weaning (BLW). For større børn kan det være at få lov til selv at tage mad fra fadet i stedet for at få en tallerken, som en voksen har fyldt. Så det andet tip er: prøv at lade barnet bestemme mere selv! I starten kan det kræve lidt hjælp, men børn udvikler sig hurtigt og er langt mere kompetente, end man tror. Det gør ikke noget, hvis tallerkenen bliver lidt ensformig – det vigtige er ikke, hvad barnet spiser ved ét måltid, men hvordan det ser ud over tid, som uger og måneder.

3. Overvej, om barnet er helt rask
 

Hur har du det med aptiten när du är förkyld eller har någon annan sjuka på gång? Sannolikt är den inte på topp. Det gäller även för barn, särskilt om halsen svider eller näsan är så täppt att det är svårt att äta och få luft samtidigt. Dålig aptit i samband med sjukdom kan sitta i även en stund efteråt. Och det är ju rätt många av ett litet barns dagar som är kantade av eftersläpande förkylningssymtom. Under de första åren i är det vanligt med tio till femton förkylningar om året, allt medan immunförsvaret bättras på – så det är allt annat än förgäves. Men den som servar en liten förkyld plutt med mat kan behöva tänka lättätet: smoothies, svala mellisglassar (t ex fryst yoghurt och mixad frukt), frysta jordgubbar, blåbär eller mango, len gröt, mjuk pannkaka eller annat som kan locka. Det är också bra att veta att det viktigaste under sjuka dagar är att barnet dricker ordentligt. Maten hinner barnet äta i kapp när allt i kroppen känns som vanligt igen.

4. Tjek munden

Er dit barn ved at få tænder? Så er tandkødet ofte ømt og irriteret, og det kan føre til nedsat appetit – men heldigvis er det midlertidigt. De fleste børn får deres første tænder, når de er mellem 6 og 10 måneder gamle, men det er helt normalt, at det sker både tidligere og senere. Ligesom ved sygdom er det vigtigste i denne periode, at barnet får nok væske.

Hos børn, der har haft mælketænderne et stykke tid, kan huller i tænderne være årsagen til, at de ikke vil spise: Et lille hul, der gør ondt og svider, især når barnet spiser noget sødt eller koldt. Det kan være svært at se med det blotte øje, så kontakt barnets tandlæge for at få klarhed.

5. Skær ned på eventuel natmad

Mange børn vil stadig have mad om natten, selv efter de første seks måneder – selvom de egentlig ikke har brug for det ernæringsmæssigt længere. Det kan tage tid at lære at falde i søvn igen uden en flaske lun grød. Men hvis barnet får meget mad om natten, er det ikke mærkeligt, at appetitten om dagen er mindre – det er bare et tegn på, at barnets appetitregulering fungerer. Et børnehavebarn, der får en flaske grød om aftenen og en mere i løbet af natten, kan dække 30 % af sit energibehov på den måde – og er måske hverken sulten til morgenmad eller frokost. Så tip nummer fem er: Prøv at skære ned på natmaden! Forældre fortæller om både bedre appetit og bedre nattesøvn (for alle involverede …), når barnet vænner sig af med at spise om natten.

6. Find det rette niveau

Børn er forskellige – især når det kommer til mad. Nogle er skeptiske over for alt, der ikke staves modermælk eller flaske, mens andre grådigt åbner munden for alt, der tilbydes med en ske. Det gælder også madens konsistens: nogle børn får kvælningsfornemmelser ved den mindste ujævnhed i puréen, mens andre gladeligt tygger sig igennem alle mulige teksturer. Det handler altså om at finde ud af, hvad netop dit barn kan håndtere, og tilpasse maden derefter, så udfordringen hverken bliver for stor – eller for lille! Nogle børn virker næsten uinteresserede i at spise, hvis de kun får serveret klassiske, milde "børnesmage" – det bliver for lidt stimulans. Så tip nummer seks er at overveje, hvad der er det rette niveau for dit barn lige nu. Måske fungerer det med lidt mere smagfulde ting som hakkede oliven, ansjoser eller fetaost? Er det ikke alt for salt, tænker du måske. Jo, især for børn under et år. Men hvis det indgår som en del af et måltid – for eksempel sammen med usaltet kartoffel eller pasta – går det fint. Babytapas!

7. Genkend neofobi

Er dit barn lige over et år og pludselig begyndt at afvise mad, som tidligere blev spist uden problemer? Så kan det være den neofobiske fase, der er på vej. Det er en overlevelsesmekanisme fra dengang, vi levede tættere på naturen, og det var livsvigtigt, at børn lærte ikke at spise hvad som helst – det kunne jo være en giftig svamp eller plante! Fasen viser sig forskelligt fra barn til barn og er i høj grad arvelig: op mod 80 % af kræsenhed kan forklares med gener. Her kan det også være nødvendigt at tilpasse maden. Ikke ved altid at servere kødboller og pasta – men ved at sikre, at der er én eller to ting på bordet, som barnet kan blive mæt af, selv hvis det bare er ris og hakkede peanuts. Prøv også at servere maden adskilt – det gør det lettere for barnet at vælge det, der føles trygt. Tip nummer syv er altså at genkende den neofobiske fase og imødekomme barnets behov for tryghed ved måltiderne. Ikke tvinge, ikke presse – men lade barnet udvide sin madrepertoire i sit eget tempo, gerne med dig som rollemodel.

Det er godt at vide, at denne fase ofte falder sammen med en periode med langsommere vækst. Det er helt normalt – men hvis man er vant til, at barnet har taget flere hundrede gram på mellem vejningerne det første år, kan det føles som om barnet holder op med at vokse. Når børn er 5–6 år, har de ofte deres laveste BMI i livet – det vil sige, de vejer mindst i forhold til deres højde – og synlige ribben behøver ikke betyde, at noget er galt. Faktisk ville et barn, der fortsatte med at tage på i samme tempo som i det første leveår (hvor mange tredobler deres vægt), veje to ton (!) på sin 6-års fødselsdag. Så hvis væksten går lidt langsommere i en periode, er det som regel helt i orden.

8. Optimer for maven

Hur fungerar ditt barns mage? Är magen trög? Rentav Hvordan fungerer dit barns mave? Er den træg? Måske ligefrem forstoppet? Så kan det være, at barnet føler kvalme, har ondt i maven og nedsat appetit som følge. En almindelig årsag til forstoppelse er for lidt mad og væske. Der er simpelthen ikke nok for tarmen at arbejde med, og så går systemet i stå. For at fungere optimalt har maven brug for mad med fibre og nok væske – gerne vand. Børn er ikke altid vilde med fiberrig mad, men der findes meget i ting, som mange børn godt kan lide. Prøv at servere frugt skåret i små, nemme stykker – fx pære, æble, kiwi, tørrede abrikoser eller andet, barnet kan lide. Sprødt knækbrød lavet på fuldkorn (det gælder de fleste slags) er en anden god kilde til fibre, ligesom havregrynspuder eller andre fuldkornsflager. Og selvfølgelig grøntsager! Stil fx nogle sprøde gulerodsstave frem, frosne ”isærter” direkte fra fryseren, sød gul majs eller kikærter – enten skyllede direkte fra dåse eller hurtigt stegt i olie med lidt tacokrydderi. Og husk vand til – måske i et ekstra fint glas, en flaske med sugerør eller med sjove isterninger, der knitrer, når de rammer det ikke helt så kolde vand! Bevægelse i hverdagen og gode toiletvaner er også vigtigt for at holde maven i gang. Mistænker du forstoppelse – så tal med sundhedsplejersken eller lægen! Nogle børn har brug for medicin, der gør afføringen blødere.

9. Vær en rollemodel
 

Børn lærer at spise ved at se andre i flokken spise og overleve maden. Du er dit barns bedste forbillede, så grib chancen for at dele så mange måltider som muligt med dit barn. Prøv at gøre spisebordet til et rart sted – uden krav og stram stemning. Et godt trick er at fokusere mere på barnets ansigt end på, hvad der ligger på tallerkenen. Lyt til, hvad dit barn prøver at sige, tal om noget, barnet synes er sjovt, grin sammen. De fleste børn elsker opmærksomhed, og måltiderne er et af de få tidspunkter, hvor I sidder i øjenhøjde, du og dit barn. Selvfølgelig skal du også have lov til at spise voksenmad i fred nogle gange – men hvis det sker ofte, går du glip af mange muligheder for at være den rollemodel, der viser, at mad er både godt og vigtigt.

10. Søg hjælp, hvis der er behov!

Ofte findes der helt naturlige forklaringer på, at et barn spiser lidt eller ensidigt. Men i nogle tilfælde kan der være en sygdom eller anden udfordring bag. Det kan være madallergier, store mandler, en mave i ubalance eller en øget følsomhed over for smag og konsistens. Situationer, der kan være svære at løse på egen hånd. Så det sidste tip er: Hvis du har mistanke om, at noget ikke er, som det skal være – hvis dit barn får ubehag af mad, har svært ved at tygge og synke, ikke viser interesse for at spise eller ikke får nok mad, fordi smag eller konsistens er svær at håndtere – så søg hjælp! Sundhedsplejen eller lægen er et godt sted at starte og kan henvise videre, hvis det er nødvendig.