
Det er en god idé at tilpasse måltiderne til barnet – f.eks. undgå at spise for sent om aftenen, da barnet kan være for træt til at spise. Mange børn vil gerne spise omkring kl. 17 for at have energi nok. Prøv at lytte til barnets sultsignaler og tilpas måltiderne derefter – hvis man ikke er rigtig sulten, er det ikke særlig sjovt at spise. Børn skal lære at mærke både sult og mæthed. Det skal føles godt at spise, og rart at være mæt og tilfreds og kunne sige tak for mad.
Børn, der hele tiden får noget i munden, lærer ikke at mærke sult – og heller ikke mæthed. Hvis man ikke er sulten, har man ikke lyst til at spise – enkelt, ikke? Derfor er det klogt at have faste tider for måltider og mellemmåltider – ligesom Skildpadde-Skalman! Og hvis barnet vælger ikke at spise, så accepter det og gør ikke et stort nummer ud af det.
Det kan være en god idé at sætte en tidsgrænse for måltidet, så det ikke varer evigt. En passende tid til et måltid kan være omkring 15–25 minutter, og derefter går man fra bordet. Hvis barnet ikke har spist i den tid, så server ikke mad eller snacks lige efter. Det kan føles hårdt at nægte sit barn mad mellem måltiderne, hvis de ikke spiste så meget til aftensmad. Men ved at småspise mellem måltiderne bliver barnet aldrig rigtig sultent til hovedmåltidet – og så havner man i en ond cirkel.
Barnet lærer, at maden serveres ved bordet, når resten af familien spiser – og så vil barnet også være med. Børn elsker at efterligne – det er sådan, de lærer om livet. Prøv at spise fælles måltider ved bordet, hvor alle spiser den samme mad. Hvis en forælder kun spiser en knækbrød eller en drik, er det ikke så sandsynligt, at barnet har lyst til at spise hele sin tallerken.
Skrevet af Lisa Ernstsson, Børnesygeplejerske, BVC Humlan, Amadeusklinikken Halmstad