Måltider til baby 8–11 måneder

Mere varieret mad

Barnet kan nu spise flere forskellige fødevarer, og det bliver lettere at variere maden. Du kan f.eks. skifte kartofler ud med ris eller pasta og servere revne gulerødder eller andre fintskårne grøntsager som supplement til de kogte og moste.

Hvis barnet spiser af familiens mad, så husk at tage barnets portion fra, før du tilsætter salt. Fedt er stadig vigtigt – tilsæt gerne en ekstra teskefuld fedtstof, hvis familiens mad er fedtfattig.

Fortsæt med D-vitamin-dråber dagligt, indtil barnet er 2 år.

Måltidet som social oplevelse

Børn elsker at efterligne voksne – også ved spisebordet. Når I sidder sammen og spiser, lærer barnet ved at se, hvordan I gør.

I denne alder får mange børn nye tænder og har brug for mere tygge-modstand. Barnet lærer nu at flytte maden rundt i munden og tygge i begge sider. Derfor er størrelsen på maden vigtig – for store stykker kan være svære at synke, og for små giver ikke nok at tygge på.

At lære at spise selv

Børn lærer at spise selv i forskelligt tempo. Nogle spiser næsten uden at spilde, mens andre elsker at rode med maden. At røre ved maden og spise med fingrene er en naturlig del af læringen. I denne periode udvikles pincetgrebet, og det er sjovt for barnet selv at samle små stykker op med tommel- og pegefinger.

Vidste du, at barnets tunge-motorik styrkes, når det slikker sig om munden? Det er godt både for tale og spisning. Tør derfor ikke munden for ofte – lad barnet øve sig i selv at slikke sig ren. 

Mellemmåltider giver ekstra energi

Små børn har brug for hyppige måltider. Hvor ofte afhænger af, hvor meget barnet spiser til hovedmåltiderne, og hvor lang tid der går imellem. Find en rytme, der passer jer, og sørg for nærende og mættende mellemmåltider.

Gode mellemmåltider kan være modermælk, grød, frugtmos eller en lille babyvenlig sandwich – f.eks. med smør og ost eller leverpostej. Skær skorpen af og del i små bidder, som barnet selv kan tage.

Grød og vælling – et muligt supplement

Grød er en god og nærende mad til små børn, og mange børn nyder et par portioner om dagen. Vælling – en tynd grød, der kan drikkes – bruges af nogle forældre som et supplement, især om aftenen, hvis barnet har svært ved at blive mæt. Det er dog ikke nødvendigt, og det er ikke alle børn, der har brug for det.

Hvis du vælger at give vælling, så vælg en variant beregnet til spædbørn og introducér den gradvist, så barnets mave kan vænne sig til det. Husk, at vælling ikke bør erstatte måltider med fast føde, men kan bruges som et ekstra mellemmåltid.

Hvis du stadig ammer, kan du fortsætte med modermælken eller langsomt introducere vælling fra 6 måneder – hvis det passer jer.

Vær opmærksom på:

• Salt: Undgå at tilsætte salt – barnets nyrer er ikke udviklet nok til at håndtere for meget salt.
• Mælk, yoghurt og surmælksprodukter: Indeholder meget calcium, men lidt jern. Vent med komælk som drik til barnet er 1 år. Lidt mælk i madlavningen er dog okay.
• Spinat, rødbeder, bladselleri, nælder og mangold: Indeholder nitrat, som kan omdannes til skadelig nitrit. Vent med disse til barnet er 1 år.
• Nødder og peanuts: Kan sætte sig fast i halsen – undgå hele nødder.

• Fisk: Vær opmærksom på egenfanget fisk, som kan indeholde miljøgifte. Følg Fødevarestyrelsens anbefalinger.