Tarmen og tarmfloraen hos spædbørn

Det er vigtigt, at der efterhånden opstår en god blanding af forskellige bakteriestammer i tarmen – den såkaldte tarmflora. Med tiden har vi over 1000 forskellige bakteriestammer i tarmen. Nogle er mere stabile, mens andre kun er til stede midlertidigt, f.eks. hvis vi bliver udsat for bakterier, der giver maveinfektion. En god balance af bakterier er vigtig for, at tarmen fungerer, og for at vi har det godt. Hos en voksen findes der 1–2 kilo bakterier i tarmen. Bakterierne hjælper med at nedbryde indholdet, der når tyktarmen, hvilket blandt andet giver næring til både bakterierne og cellerne i tarmens slimhinde. En stor del af menneskets immunforsvar findes i tarmen, og tarmfloraen spiller derfor en vigtig rolle i samspil med immunforsvaret. Men præcis hvordan de interagerer, undersøger forskere stadig.

Hvad er præbiotika?

Præbiotika er primært de kulhydrater (f.eks. fibre), som ikke er blevet nedbrudt og optaget i tyndtarmen, men som når uændret ned i tyktarmen. Her fungerer de som næring/energi for tarmbakterierne. De kan stimulere væksten og aktiviteten af de gode bakterier, der allerede findes i tarmen. Bakterier som laktobaciller og bifidobakterier vokser og ”gærer”, hvilket kan betyde, at afføringsmængden øges og bliver blødere. For store mængder kan dog give gener som luft i maven og andre maveproblemer – så balance er vigtigt. Kulhydrater med præbiotisk effekt findes naturligt i modermælk og i visse fødevarer som løg, jordskokker, hvidløg, banan og byg.

Hvad er probiotika?

Probiotika er en fællesbetegnelse for bakterier, der overlever passagen gennem mave-tarmkanalen og som kan have en ”sundhedseffekt” i tarmen. Det betyder f.eks., at man øger mængden af gode bakterier som bifidobakterier og laktobaciller i tarmen, som derefter kan påvirke helbredet positivt. Probiotika bidrager til et miljø i tarmen, der reducerer mængden af sygdomsfremkaldende bakterier og dermed beskytter mod infektioner. Laktobaciller og bifidobakterier findes også i modermælk, og tidligere brugte man mælkesyrebakterier til at syrne grøntsager. I dag findes forskellige arter af laktobaciller og bifidobakterier i mange typer fødevarer.

Har probiotika nogen effekt?

Mange videnskabelige studier har vist, at det er gavnligt at have mange bifidobakterier i tarmen. De hjælper med at styrke slimhinden og kan dermed mindske risikoen for, at skadelige bakterier (som f.eks. kan give maveinfektioner) får fodfæste. En ekspertgruppe af børnelæger i Europa har for nylig gennemgået alle studier om probiotikas effekt hos små børn. De konkluderede, at bifidobakterier reducerede risikoen for maveinfektioner hos små børn. Når det gælder probiotikas betydning for at mindske risikoen for allergi, kræves der dog flere studier.