En tryg start på amningen
At etablere amning kræver tid og tålmodighed, og det kan være udfordrende i starten.
Amning kræver tid, tålmodighed og støtte
At etablere amning kræver tid og tålmodighed, og det kan være udfordrende i starten. For langt de fleste tager det mellem to og otte uger at finde en rytme og rutine, der passer til både mor og barn. Giv dig selv og dit barn tid, og vær ikke bange for at bede om hjælp. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning de første 6 måneder og derefter delvis amning i kombination med overgangskost, så længe mor og barn trives – gerne op til 1-års alderen eller længere. Amning giver dit barn den sundeste start i livet, da modermælk indeholder antistoffer og næringsstoffer, der er skræddersyet til barnets behov. Hvis amning ikke er en mulighed, er modermælkserstatning et trygt og godt alternativ. Din sundhedsplejerske kan vejlede dig om begge muligheder, så du og dit barn får den bedste start.
Modermælk – mere end bare mad
Modermælk er den naturlige og sundeste føde for det nyfødte barn, men amning er også meget mere end mad. Amning er en måde, hvor du og din baby lærer hinanden at kende og skaber en tryg forbindelse. I begyndelsen kan det kræve både tid, nærvær og øvelse. Det er helt normalt at opleve udfordringer, og perioden kan føles både intens og overvældende. Derfor er støtte fra din nærmeste partner og omgangskreds afgørende – særligt hvis du støder på problemer undervejs.
En rolig start giver plads til nærvær

Partnerens uvurderlige rolle
Partnerens rolle i de første måneder er uvurderlig. At skifte ble, bøvse baby af, gå en tur med barnevognen, gøre frokost klar til mor og tage sig af indkøb er blot nogle af de måder, der kan give mor plads til at fokusere på amningen. Samtidig kan partneren hjælpe med at sætte grænser for besøg og skabe en rolig ramme, hvor amningen kan få lov til at lykkes.
Hold fast og søg støtte
I denne brochure finder du grundlæggende råd og viden om amning. Vigtigst af alt vil vi opmuntre dig til at holde fast, selvom det kan være svært i starten. Amning kræver både tålmodighed og øvelse, men det er en investering, der styrker båndet mellem dig og dit barn. Stol på dine evner, og vær ikke bange for at bede om støtte fra dine omgivelser.