Ofte stillede spørgsmål om vores tilbagekaldelse fra december 2025 – februar 2026

HVAD SKETE DER?

Hvorfor tilbagekaldte Nestlé modermælkserstatning?

Vi forstår hvor utrygt nyheder om tilbagekaldelser kan føles for forældre. Børns sikkerhed og trivsel er altid vores absolutte topprioritet. I december genførte vi en tilbagekaldelse på grund af en kvalitetsafvigelse i en ARA-olie (arachidonsyreolie) som  kan indeholde cereulid – et stof dannet af bakterien Bacillus cereus. Olie kom fra en underleveradør. Mængden af olie, der anvendes i de berørte modermælkserstatningsprodukter, er meget lille, og forekomsten af cereulid er så sjælden, at det normalt ikke indgår i rutinetests hos producenter af modermælkserstatning. Vi har efterfølgende stoppet samarbejdet med den pågældende underleverandør og har forbedret vores test- og sikkerhedsprotokoller for alle nye batches. Vi har taget dette proaktive skridt, fordi vi hellere vil være ekstra forsigtige, når det gælder babyers sundhed.

Bruger I stadig den ingrediens (ARA‑olie), der var involveret i tilbagekaldelsen?

Nej.
Vi stoppede straks med at bruge ARA‑olien fra den pågældende underleverandør, så snart problemet blev identificeret, og skiftede til en alternativ leverandør.
Derudover har vi indført specifik cereulid‑testning af hver batch af denne ingrediens inden produktionen påbegyndes. Dette er i overensstemmelse med vores strenge kvalitets- og sikkerhedsprocedurer for produktion af modermælkserstatning.
Ingen produkter, der er på markedet i dag, indeholder ARA-olien berørt i tilbagekaldelsen, og de har alle bestået vores fulde sikkerheds‑ og kvalitetstests.

Hvorfor varede tilbagekaldelsen så længe? Hvad foregår der?

Vi forstår fuldt ud, at det kan være forvirrende  med de mange løbende informationer. I december 2025 gennemførte vi en frivillig tilbagekaldelse af et begrænset antal batches af modermælkserstatning efter vi identificerede en potentiel risiko på en produktionslinje på en af vores fabrikker. Efter en grundig undersøgelse identificerede vi den egentlige kilde til problemet: et kvalitetsproblem i en ingrediens (ARA‑olie) fra en ekstern underleverandør. Da vi forstod dette, udvidede vi tilbagekaldelsen til at omfatte enhver batch, der muligvis kunne have været berørt. Vi tog dette skridt for at beskytte spædbørns sikkerhed, som er vores absolutte topprioritet. Se den fulde tidslinje over tilbagekaldelsesforløbet her.

Var Nestlé den eneste virksomhed, som var berørt?

Nej. Andre producenter af modermælkserstatning har også annonceret tilbagekaldelser relateret til denne ingrediens i Europa. Problemet kan spores tilbage til en ingrediens, der leveres til flere virksomheder i branchen. Vores interne kvalitetskontroller opdagede problemet først, hvilket gjorde det muligt for os at reagere hurtigt og tage forholdsregler. Det er en del af vores forpligtelse til at sætte børns sikkerhed og trivsel først.

Hvad har EFSA for nylig annonceret om cereulid i modermælkserstatning?

Den 3. februar 2026 offentliggjorde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ny videnskabelig vejledning for at hjælpe myndighederne med at fastsætte grænseværdier for cereulid i modermælkserstatning. Vi støtter fuldt ud denne nye vejledning.

FORSTÅ CERULID

Hvad er cereulid?

Cereulid er et stof, der kan produceres af bakterien Bacillus cereus. Det kan give midlertidigt maveubehag, såsom opkastning. Bacillus cereus er en meget almindelig mikroorganisme, der findes i miljøet og i  fødevarer. Vi ved, at disse termer kan lyde tekniske, så vi vil gerne gøre det enkelt: dette er noget, der kan opstå i visse fødevarer, ikke noget der tilsættes modermælkserstatning.

TILLID & KVALITET

Kan jeg stadig have tillid til Nestlés produkter efter dette?

Ja. Dit barns sikkerhed er vores absolutte topprioritet. Vi ved, hvor vigtigt det er for forældre at føle sig trygge ved deres barns modermælkserstatning, og vi tager dette ansvar meget alvorligt. Vi opdagede dette problem gennem vores egne kvalitetskontroller, handlede med det samme og tog hurtigt affære. Vi har yderligere styrket vores kvalitets- og sikkerhedskontroller. Hver batch af denne ingrediens gennemgår nu specifik cereulid‑testning, før den bruges i vores modermælkserstatning.  Alle produkter, der ikke er en del af tilbagekaldelsen, har bestået vores fulde sikkerheds‑ og kvalitetstests og er sikre at bruge.

Vi går også forrest i branchen ved at indføre denne testning før noget krav om dette. Vi hilser de seneste tiltag fra myndighederne velkommen, da de skaber mere klarhed om, hvordan denne risiko håndteres i branchen.

TILGÆNGELIGHED & ALTERNATIVER

Er der mangel på modermælkserstatning?

Vi forstår, hvor vigtigt det er med varer på hylderne, når det kommer til modermælkserstatning, og hvor stressende tanken om begrænsede partier må føles. Vi arbejder hårdt for at forhindre forsyningsforstyrrelser. Vi har aktiveret alternative råvareleverandører, øget produktionen og frigiver uberørte produkter så hurtigt som muligt.

NAN 1 modermælkserstatning
Artikel

Opdatering 3. februar 2026: Nestlé udvider tilbagekaldelse med et begrænset antal modermælkserstatningsprodukter på grund af ny metodepræcisering fra EU

Opdatering 3. februar 2026: Nestlé udvider tilbagekaldelse med et begrænset antal modermælkserstatningsprodukter på grund af ny metodepræcisering fra EU