Nestlé udvider tilbagekaldelse af modermælkserstatning
Produkter omfattet af den udvidede frivillige tilbagekaldelse er listet nedenfor.
Det er vigtigt at understrege at der ikke er rapporteret nogen bekræftede sygdomstilfælde i forbindelse med tilbagekaldelsen.
Du kan læse mere om Bacillus cereus her: Bacillus cereus i fødevarer - Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Vi bekræfter, at alle øvrige Nestlé-produkter er sikre at indtage og ikke berørt af denne tilbagekaldelse. Hvis dit barn er over 6 måneder anbefaler vi at du bruger NAN 2.
Dette betyder at ingen danske NAN 2 produkter (fra 6 måneder) er omfattet, og at det kun er de specifikke nedenstående listede NAN 1 + Alfamino batches, der er berørt af tilbagekaldelsen.
Forbrugere, der har købt de berørte produkter, skal stoppe brugen og kassere dem eller returnere produkterne for refusion i den butik, hvor de er købt - også uden kvittering. Tomme dåser kan ikke returneres. Nestlé refunderer naturligvis også produkter, der er købt i Sverige af danske forbrugere. For at tjekke, om dit svenske produkt er omfattet af tilbagekaldelsen, gå ind på denne svenske side Produktåterkallelse | Nestlé FamilyNes og indtast batchnummer. Hvis produktet er en del af tilbagekaldelsen, skal du indsende alle adspurgte informationer under "forbrugerkontakt" på http://www.nestle.dk samt skrive at produktet er købt i Sverige.
Berørte produkter (du finder batchnummer ved siden af holdbarhedsdatoen i bunden af NAN dåsen samt i toppen af NAN Pro 1 drikkeklar og Alfamino pakken. Du finderstregkoder på etiketterne).
Hvad gør vi nu?
- Vi samarbejder tæt med Fødevarestyrelsen og har informeret myndighederne.
- Vi foretager pt ekstraordinær kvalitetskontrol på vores modermælkserstatningsprodukter.
- Vores kundeserviceteam er klar til at hjælpe forbrugere med spørgsmål og tilbagekaldelsesprocessen.
- Alle relevante processer for tilbagekaldelsen er igangsat inklusiv orientering af butikker/webshops der sælger de berørte produkter.
Det er også muligt at få refusion ved at indsende følgende informationer gennem kontaktformularen “Kontakt os” på www.nestle.dk
- Et billede af alle berørte produkter med batchnummer samt produktets navn
- Antal produkter, du har
- Dit for- og efternavn
- Dit kontonummer i IBAN-format (du finder det i din netbank under kontooplysninger).
Det er vigtigt at vi får dit IBAN nummer for at kunne kompensere dig. Hvis du ikke sendte det med i din henvendelse, kan du eftersende det.
Baggrund
I december gennemførte vi en frivillig tilbagekaldelse af et begrænset antal batches af modermælkserstatning solgt i flere europæiske lande efter vi identificerede en potentiel risiko på en produktionslinje på en af vores fabrikker i Holland. Vores detaljerede undersøgelser har vist, at årsagen var en kvalitetsafvigelse i en ingrediens (i en olie) leveret af en ekstern underleverandør. Olien fra den pågældende underleverandør forekommer i små mængder/lavt indhold og er kun brugt i nogle produktioner, hvorfor det kun er nogle batches, der er berørte af tilbagekaldelsen. Ingrediensen indeholdt uventet cereulid – et stof, der kan dannes af bakterien Bacillus cereus og kan forårsage fødevarebåren sygdom.
Vi foretager rutinemæssigt stikprøvekontrol for Bacillus cereus som en del af vores mikrobiologiske kontrolproces. Da forekomsten af cereulid er meget sjælden og normalt ikke forekommer i olier, er det ikke en del af den lovpligtige rutinetest på modermælkserstatninger.
Nestlé har stoppet brugen af den aktuelle råvare fra den berørte leverandør, mens en grundig gennemgang pågår. Vi har styrket vores kvalitetsprotokoller yderligere, så alle batches af den pågældende olie testes for cereulid, inden produktionen påbegyndes.
Vi beklager den ulejlighed, dette måtte medføre, og forsikrer, at vi iværksætter alle nødvendige tiltag for at sikre, at vores kunder og forbrugere kan have fuld tillid til sikkerheden af vores produkter. Selv om vi ikke har identificeret nogle bekræftede sygdomstilfælde i forbindelse med vores produkter, så forstår vi den bekymring, som forældre kan have, og vi tager al feedback fra forbrugere meget alvorligt. Vi gennemgår alle oplysninger nøje som en del af vores løbende vurdering af sagen.
Kontakt
- Forbrugerkontakt: Find vores kontaktformular på http://www.nestle.dk/ hvor vi sidder klar til at hjælpe eller email os på forbrugerkontakt@dk.nestle.com
- Pressekontakt: anna.rise@dk.nestle.com
- For mere information om Bacillus cereus: Bacillus cereus i fødevarer - Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
- Find pressemeddelelsen her: https://www.nestle.dk/da/media/pressreleases/allpressreleases/udvidet-tilbagekaldelse-modermaelkserstatning